En terrasse er en fantastisk forlængelse af huset, hvor man kan nyde mange timer året rundt. Terrasser fås i flere forskellige materialer, men en terrasse i træ giver en helt særlig varme og hygge. I det følgende vil vi komme ind på de fordele, der er ved netop en træterrasse.
En træterrasse føles blød og varm
En terrasse i træ har en utrolig behagelig og rar overflade i forhold til andre terrassetyper som fx sten. En træterrasse føles blød og varm at gå på, og så har træ en hyggelig lyd, når man går på det. En terrasse i sten kan derimod hurtigt føles kold og hård, og kan blive meget glat, når den bliver våd. Skulle man være så uheldig at falde, er en terrasse i sten desuden også meget hård at falde på, i modsætning til en træterrasse.
En træterrasse opleves på mange måder som en naturlig forlængelse af huset – særligt hvis man også har trægulv indenfor.
En træterrasse er nemmere og billigere at etablere
Hvis du ikke allerede har en terrasse, er en træterrasse både nemmere og billigere at etablere end fx en terrasse af sten. Det skyldes, at en stenterrasse kræver en del forarbejde, som en træterrasse slet ikke gør. Derfor er det typisk billigere, at få lavet en træterrasse.
Skab unikke og personlige detaljer
En træterrasse er nemmere at arbejde med end fx en terrasse af sten. Det betyder, at du kan være mere kreativ og skabe flotte, unikke og personlige detaljer, som gør din terrasse til noget helt særligt. Det kan du ikke på samme måde med en stenterrasse.
Se billeder på bygga.dk af flotte træterrasse og lad dig inspirere af de mange muligheder.
En træterrasse er mere klimavenlig
Træ er et naturligt materiale og er derfor en utrolig klimavenlig løsning. Det afhænger dog naturligvis af hvilken type brædder, du vælger. Generelt er træterrasser dog mere klimavenlige end fx stenterrasser som er lavet af natursten eller betonfliser.
Ulemper ved træterrasser
Der er dog også nogle enkelte ulemper ved træterrasser. De holder fx ikke lige så længe som stenterrasser og så skal de også vedligeholdes ca. hvert 3. år.